Campus til biotekbyen.
Et nyt campus skal samle uddannelse, forskning og industri i Kalundborg.
Kunde: Campus Kalundborg

Campus Kalundborg tager næste skridt mod at blive et førende center for uddannelse, forskning og innovation inden for biomanufacturing og biosolutions.
Der er afsat 320 mio. kr. til udviklingen af et nyt campus, hvor uddannelsesinstitutioner kan arbejde tæt sammen og give studerende erfaring gennem samspil med industrien. Novo Nordisk Fonden bidrager med op til 202 mio. kr. over en femårig periode, og Novo Nordisk bidrager med 120 mio. kr. til husleje i syv år.
Centralt i initiativet står en ny campusbygning på 11.000 til 12.000 kvadratmeter med pilotanlæg, laboratorier og makerspaces. Målet er at øge det lokale studenterantal fra omkring 500 i dag til 1.500 i 2030.
Initiativet er udviklet i samarbejde mellem en lang række partnere, herunder University College Absalon, Københavns Universitet, DTU, Teknika, NEG, Det Kongelige Akademi, Helix Lab, Knowledge Hub Zealand, Novo Nordisk, Novonesis, Novo Nordisk Fonden, Kalundborg Kommune og AP Pension.
Har I et stærkt projekt, der mangler finansiering?
Send en kort beskrivelse af projektet og jeres tidslinje. Vi svarer med en vurdering af, hvor det giver mening at søge hen, og hvad der skal til.
Send en mailFlere cases



