Affald bliver til dyrefoder.
10,7 mio. kr. skal gøre madaffald til proteinrigt foder og udkonkurrere sojaskrå.
Kunde: DTU og partnere

Madaffald og restprodukter fra landbruget bliver enten ikke udnyttet ordentligt eller kun brugt til el- og varmeproduktion. PROFIT-projektet vil omdanne affaldet til et langt mere værdifuldt produkt: proteinholdigt dyrefoder.
I teknologien omdannes det organiske stof først til metan ved en biologisk proces, mens næringsstoffer som ammonium og fosfat udvindes med en ny elektrokemisk metode. Metan og næringsstoffer bruges derefter til at producere en næringsrig bakteriel biomasse med et proteinindhold på op til 70 procent.
Produktet kan erstatte foderkilder som sojaskrå og skabe både samfundsøkonomisk og miljømæssig værdi. Innovationsfonden investerede 10,7 mio. kr. i projektet, hvor DTU, Unibio, Knowledge Hub Zealand, Amager Ressourcecenter, Københavns Kommune og Roskilde Universitet samarbejder.
Har I et stærkt projekt, der mangler finansiering?
Send en kort beskrivelse af projektet og jeres tidslinje. Vi svarer med en vurdering af, hvor det giver mening at søge hen, og hvad der skal til.
Send en mailFlere cases



