Batterierne skal genanvendes biologisk.
En biologisk hydrogel skal trække kritiske metaller ud af udtjente elbilbatterier.
Kunde: MicroMiner

Projektet ledes af MicroMiner, der har udviklet den biologiske hydrogelteknologi.
Regeringen vurderer at der allerede i 2028 vil køre 1 million elbiler i Danmark.
MicroMiner – FermHub Zealand – Innvite ApS Et innovationssamarbejde mellem MicroMiner, Fermhub Zealand og Innvite har opnået støtte fra Biosolutions Zealand II til videreudvikling af en biologisk hydrogel, der kan genvinde kritiske metaller fra udtjente elbilbatterier med markant lavere klima- og miljøpåvirkning.
Mængden af udtjente elbilbatterier vokser eksplosivt, og kun en meget lille andel bliver i dag genanvendt. Samtidig er de eksisterende genvindingsprocesser både energi- og kemikalietunge og forbundet med CO2-udledning og tab af kritiske råmaterialer.
FermHub Zealand bidrager med viden om proces- og fermenteringsforudsætninger for fremtidig opskalering, mens Innvite udvikler det metodiske fundament til at dokumentere teknologiens klimaaftryk, cirkularitet og bæredygtighedsprofil.
Gennem projektet bidrager samarbejdet til:
udvikling af en biobaseret og nedbrydelig teknologi til genvinding af kritiske metaller dokumenteret reduktion af klima- og miljøpåvirkning, styrket cirkularitet og bedre udnyttelse af værdifulde råmaterialer et solidt grundlag for fremtidig opskalering og industriel anvendelse i Danmark Projektet understøtter både den grønne omstilling og udviklingen af en ny dansk styrkeposition inden for biosolutions og cirkulær økonomi.
Har I et stærkt projekt, der mangler finansiering?
Send en kort beskrivelse af projektet og jeres tidslinje. Vi svarer med en vurdering af, hvor det giver mening at søge hen, og hvad der skal til.
Send en mailFlere cases



