Innovationsfonden
Non-invasiv behandling med elektroporation
HHC Medical
HHC Medical modtager Innobooster bevilling fra Innovationsfonden til udvikling af banebrydende non-invasiv elektroporation til bedre levering af lægemidler.
HHC Medical er etableret i 2019. De tre grundlæggere er: Niels Jerichau Clausen, CEO og uddannet ph.d. i teoretisk elektromagnetisme fra DTU; Carl Frederik Haugaard, læge og Alexander Viterbo-Horten, MSc i Engineering management fra DTU.
Med den nyligt erhvervede bevilling fra Innovationsfonden, vil HHC udvikle en ny platformsteknologi baseret på elektroporation til målrettet og non-invasiv levering af lægemidler.
Elektroporation er en behandlingsteknik, hvor korte elektriske impulser anvendes til at gennemtrænge cellemebranen. Teknikken skaber små midlertidige huller i cellemembranen, som gør det muligt for de ønskede molekyler at trænge ind i cellen. Dermed bliver det muligt at øge optaget af lægemidlet i cellerne.
HHC Medical modtog deres første Innobooster i 2020 og en Innofounder Experienced i 2021. I september 2022 blev den unge Health Tech startup også en del af Bio Innovation Institutes Venture Lab, med en investering fra BII på 4 mio. kr.