Biograil arbejder på at erstatte kanylestik med en tablet, der indtages oralt og gør dagligdagen betydeligt nemmere for mennesker.
2021 startede godt for Biograil, der i samarbejde med Innvite har opnået den første Innobooster-bevilling fra Innovationsfonden. Målgruppen er mennesker, der lever med daglige kanylestik. F.eks. fordi de har et livslangt behov for behandling med væksthormon eller insulin. Tabletten fungerer ved at injicere lægemidlet direkte i mavesæk væggen via en lille ”krog” mens teknologien sikrer en optimal udnyttelse af de virksomme stoffer fra tabletten.
Udover at fjerne gener fra millioner af patienter over hele verden, vil Innobooster-projektet også betyde:
- øget sikkerhed, da der hvert år indrapporteres mere end en million skader forvoldt af nålestik i Europa.
- besparelser til sundhedsvæsenet i form af lavere udgifter til patientbehandling.
- miljømæssige gevinster ved at erstatte kanylen med materiale, der er fuldt bionedbrydeligt i naturen.
Ikke så overraskende vil mange patienter foretrække at sluge en tablet fremfor et stik med nålen, og de kan med Biograil se frem til at give huden et velfortjent hvil.